Udfrielsen

Udfrielsen er en fortælling i 1 foto og 16 billeder. Den handler om en rejse tilbage til fortiden.
2015-2016.
60×60, Olie på lærred,

Der var engang en familie
Far, Mor og tre børn
Hver havde sin bestemmelse i familien og i livet
Den ældste datter skulle være til gavn for andre
Mange år senere ville hun også søge efter glæde til sig selv

Dette er historien om hendes rejse tilbage
Hun håbede at finde det trinbræt, hvor glædens bobler sneg sig ud
Det stoppested, hvor tristessen steg om bord
Den banegård, hvor munterheden forsvandt i vrimlen
Det stræde, hvor pirater tog gidsler der kun blev løsladt mod skyldfølelse
Hun ville have det hele med sig
Glædens bobler, tristessen, munterheden, alvoren, skylden, skyldfriheden
Hun kom forbi stederne, men fandt ikke det hun ledte efter
Rejsen førte helt andre steder hen


1. Se, hvor vi morer os.

Det begynder med Faderen
Han er solen, Han er stjernen
Han danser efter sin egen pibe
Han vil så gerne at hele familien skal danse med
De vil gerne danse og dog vil de ikke
Uanset om de danser eller ikke danser, prisen er høj


2. Løjerne sparkes i gang.

Han bliver urolig, hvis dansen stilner af
Et spark i bolledejen kan måske hjælpe
Det spark sætter historien i gang


To stay or to go
3. To stay or to go?

Skallen går itu
Verden indenfor er gold og frysende og velkendt
Livmoderen er for længst holdt op med at være livgivende
Hvis den da har været det

Skallen beskytter mod det ukendte og truende udenfor
Trygheden bor i det man kender
Farerne udenfor er endnu større


4. Hun er ude i lyset.
Dog kan hun intet se.

Hun kan ikke blive hvor hun var
Når først skallen er revnet, kan den ikke blive hel igen
(Nogle forsøger at klinke, men resultatet er tvivlsomt)
Uden for skallen er hun værgeløs
Dæmonerne har fri leg

At gribe den mulighed man knap kan skimte
er som at fange flagermus i mørke


5. Maria vover det ene øje

Skællet falder fra hendes øjne
Hun kan se sig selv og verden
Hvis hun vil og tør

At være modig er ikke at gøre det farlige
At være modig er at gøre det man er bange for


6. Så er vi to

Rejsen går til ukendte og dog kendte egne
Farlige steder og lidt mindre farlige steder
Til underjordiske huler og høje bjerge
Man farer nemt vild
På en så farlig rejse er det rart at man ikke er alene


7. Kom Martha. Vi kan godt

Det er tillokkende at blive på de steder man har lært at kende
Tryghed kan gro under de mest forskellige forhold
Men bliver man så slutter rejsen


8. Kom Martha. Vi kan godt

Det er tillokkende at blive på de steder man har lært at kende
Tryghed kan gro under de mest forskellige forhold
Men bliver man så slutter rejsen


9. På vej ud i den store verden.
Med øjnene åbne.

De åbner sig for verden og
verden åbner sig for dem
De går ad veje de kender, men som fører nye steder hen
De går på veje de før har set, men ikke betrådt
De ser nye veje, der fører til ukendte og kendte steder

Så længe Maria fører an og holder fast skal det nok gå
Martha er ikke så sikker
Deres pelsklædte følgesvend afventer situationen uden for rækkevidde


Her kunne historien være slut

Men det er den ikke

Faderens ånd har mistet sin magiske kraft

Så er der plads til Moderen

10. Må jeg være fri

Hun vil ud
Hun vil indtage det liv der ikke var muligt da de var to
De to, der var eet
Flere havde de aldrig været
Det vidste de alle fem


11. Ud, vil jeg, ud

Moderen har givet sig til kende
Så Hun er igen fanget i det kærlighedens fængsel,
der er Hendes bestemmelse


12. Flugten til landet, hvor man ånder frit

De to er opslugt af hinanden
Datteren kan liste væk
Hun behøver ikke længere være forklædt som harmløs
Friheden findes, siges det
Men ikke på disse egne


13. Vig fra mig

Han sidder på nakken af Hende.
Hun styrer Ham

Hendes hjerte favner kun een,
Og den ene er ikke Hende selv
Hendes vrede er overvældende
Det, Hun ikke kan rumme selv, deler Hun rundhåndet ud til de nærmeste

Det er løgn, at der skal to til et slagsmål
Men hvis man ikke vil slås og
heller ikke være offer eller skyldig,
skal man finde en tredje vej


14. Mærk selv din vrede

Raseri er hinsides fornuft
Raseriet tror sig fornuftig og søger en årsag uden for den rasende
Det rasende blik får folk til at stivne og blive som af sten
I spejlet møder den rasende uventet sit eget blik
Og stivner og bliver til sten


15. Schss. Væk ikke dyret

Nu er Moderen afvæbnet – sådan da
Tre verdener åbner sig
Helvede – hvor skyld bliver sonet
Pligten – hvor trygheden er
Livet – hvor sikkerhedsnettet har huller
hvor samvær kan være nærvær
hvor ensomhed kan være frugtbar
hvor fantasien sætter grænser


16. Den sidste rejse. Det første skridt.

Moderen sejler væk på den røde flod
Faderen, kentauren, vogter her
Datteren vælger livet
Nøgen men ikke kuet
Tilbagetog afskåret


Her kunne historien være slut.

Det er den også – måske